Surland & Vesterager https://onefootinrealitygallery.com/ In Darkness We Shine Mon, 21 Oct 2024 19:17:43 +0000 da-DK hourly 1 https://onefootinrealitygallery.com/wp-content/uploads/2024/03/cropped-Surland-Vesterager-Black-Logo@3x-32x32.png Surland & Vesterager https://onefootinrealitygallery.com/ 32 32 141934272 Bolig Mad og Design, Forum CPH 2024 https://onefootinrealitygallery.com/bolig-mad-og-design-forum-cph-2024/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=bolig-mad-og-design-forum-cph-2024 Sun, 18 Aug 2024 09:48:00 +0000 https://onefootinrealitygallery.com/?p=30059 Vi udstiller vores fotokunst på bolig- og livsstilsmessen Bolig Mad og Design i Forum i København den 18.-20. oktober 2024. Vi har fysiske fribilletter, som vi gerne uddeler til interesserede fra vores galleri på Gl. Kongevej 137 lørdag den 12. september kl 11 – 14. Vi har også digitale billetter, der kan hentes via vores […]

Indlægget Bolig Mad og Design, Forum CPH 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
Vi udstiller vores fotokunst på bolig- og livsstilsmessen Bolig Mad og Design i Forum i København den 18.-20. oktober 2024.

Vi har fysiske fribilletter, som vi gerne uddeler til interesserede fra vores galleri på Gl. Kongevej 137 lørdag den 12. september kl 11 – 14. Vi har også digitale billetter, der kan hentes via vores webshop.

Åbningstider:

Fredag: 13.00 – 18.00

Lørdag:​ 10.00 – 17.00

Søndag:​ 10.00 – 16.00

Sted

Forum København

Julius Thomsens Pl 1

1925 Frederiksberg C

Indlægget Bolig Mad og Design, Forum CPH 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
30059
Kunst for alle, Lokomotivværkstedet 2024 https://onefootinrealitygallery.com/kunst-for-alle-lokomotivvaerkstedet/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kunst-for-alle-lokomotivvaerkstedet Thu, 15 Aug 2024 10:53:43 +0000 https://onefootinrealitygallery.com/?p=30052 Galerie Knud Grothe udstiller os og Mikael Olrik på sin stand B13 på dette års The Art Fair – Kunst for alle i København fra 4.-6. oktober 2024. Vi har fribilletter som vi meget gerne sender til interesserede. Du kan bare sende os en mail. Åbningstider 04.10.2024 – kl. 15.00-20.0005.10.2024 – kl. 10.00-18.0006.10.2024 – kl. […]

Indlægget Kunst for alle, Lokomotivværkstedet 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
Galerie Knud Grothe udstiller os og Mikael Olrik på sin stand B13 på dette års The Art Fair – Kunst for alle i København fra 4.-6. oktober 2024.

Vi har fribilletter som vi meget gerne sender til interesserede. Du kan bare sende os en mail.

Åbningstider

04.10.2024 – kl. 15.00-20.00
05.10.2024 – kl. 10.00-18.00
06.10.2024 – kl. 10.00-17.00

Sted

Lokomotivværkstedet
Otto Busses Vej 5A
DK-2450 København SV

Indsamling til fordel for Læger Uden Grænser

I år har vi sponsoreret et kunstværk til Kunst for Alle’s indsamling til fordel for Læger Uden Grænser. Du kan byde på vores kunstværk “Lys på din vej” på instagram.

Kunstværket Lys på din vej, der er doneret til Læger Uden Grænser fra Surland & Vesterager i forbindelse med Kunst for Alle 2024. Lys på din vej viser Klosterpassagen mellem Strøget og Læderstræde.
Lys på din vej

Indlægget Kunst for alle, Lokomotivværkstedet 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
30052
Kunstgalleriet 2024 https://onefootinrealitygallery.com/kunstgalleriet-2024/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kunstgalleriet-2024 Wed, 14 Aug 2024 11:28:23 +0000 https://onefootinrealitygallery.com/?p=30487 Vores billede “Et Døgn i Nyhavn” er udstillet i Kunstgalleriet i Slagelse i forbindelse med Sct. Michaels nat 2024. Vi har en aftale om at udstille i galleriet igen i løbet af 2025.

Indlægget Kunstgalleriet 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
Vores billede “Et Døgn i Nyhavn” er udstillet i Kunstgalleriet i Slagelse i forbindelse med Sct. Michaels nat 2024. Vi har en aftale om at udstille i galleriet igen i løbet af 2025.

Et døgn i Nyhavn er et kunstværk af Sueland & Vesterager. Billedet er sammensat af billeder taget henover et helt døgn i Nyhavn og er i flotte blå og orange farver. Det viser solsiden af Nyhavn med bådene i forgrunden og restauranterne i baggrunden. Der er både solnedgang, dagslys, aften og nat i billedet og vejret skifter også i løbet af døgnet.

Indlægget Kunstgalleriet 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
30487
Et døgn i Nyhavn: Fotokunst, Tålmodighed og Tilfældigheder https://onefootinrealitygallery.com/historien-bag-et-doegn-i-nyhavn/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=historien-bag-et-doegn-i-nyhavn Sun, 11 Aug 2024 12:33:17 +0000 https://onefootinrealitygallery.com/?p=30024 I dette indlæg kan du læse historien bag fotokunstværket “Et døgn i Nyhavn”. Fra nøje planlægning og udfordringer med stilladser til den perfekte solopgang – samt nogle af de mange oplevelser, vi havde, mens vi fotograferede gennem et helt døgn i Nyhavn. Vi startede på Kongens fødselsdag i 2024 På Kongens fødselsdag i 2024 stod […]

Indlægget Et døgn i Nyhavn: Fotokunst, Tålmodighed og Tilfældigheder blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
I dette indlæg kan du læse historien bag fotokunstværket “Et døgn i Nyhavn”. Fra nøje planlægning og udfordringer med stilladser til den perfekte solopgang – samt nogle af de mange oplevelser, vi havde, mens vi fotograferede gennem et helt døgn i Nyhavn.

Vi startede på Kongens fødselsdag i 2024

På Kongens fødselsdag i 2024 stod vi i Nyhavn og fotograferede for at kunne lave værket “Et døgn i Nyhavn“. Vi startede midt på en skøn lørdag eftermiddag, hvor solen skinnede, og folk hyggede sig, som man gør det bedst på en sommerdag i Nyhavn. Vi startede om eftermiddag, og solen skinnede. Det var perfekt sommervejr, og Nyhavn summede af liv. Havnerundfarterne, både Nettobådene og de lidt finere Copenhagen Canal Tours-både, sejlede lystigt frem og tilbage, fyldte med turister med deres mobiltelefoner. Der kom også enkelte havkajakker, som vendte rundt inde i Nyhavn.

To af vores kameraer, der er stillet op til at fotografere "Et Døgn i Nyhavn", så vi bagefter kan lave et fotokunstværk med lys fra hele døgnet. Billedet er taget henover vandet i Nyhavn midt på eftermiddagen på en dejlig sommerdag, hvor Nyhavn er helt proppet med mennesker. Man kan bl.a. se Heering, Nyhavn 17, Skagen, Cap Horn og Hyttefadet samt nogle af bådene i museumshavnen.
Nyhavn var proppet med mennesker, som sad på kajen og spiste is eller drak øl. Der var både turister og københavnere. Tjenerne havde travlt på restauranterne på solskinssiden. Det var en rigtig sommerdag i Nyhavn.

Forud for, at vi stillede os op dér og fotograferede, havde der været en del planlægning. Vi havde studeret solens placering hen over året og taget prøvebilleder for at se, hvilken brændvidde billedet skulle tages med for at komme tættest på den vision, vi havde for billedet. Vi ønskede at få solopgangen med i billedet, og det betød, at det skulle tages i ugerne omkring midsommer. For at det skulle lykkes, krævede det et meget specialiseret objektiv, som er ekstremt vidvinkel uden at være et fiskeøje-objektiv.

Til dette billede var der to ting, som var vigtige for os. For det første at få solopgangen med i billedet, og for det andet at få en spejling af husene i vandet. Vi holdt derfor øje med vejrudsigten, og da den sagde, at det ville blive vindstille og nogenlunde skyfrit, bookede vi overnatning på Hotel Maritime i Peder Skrams Gade, som ligger lige i nærheden. I de lyse nætters tid er natten meget kort, og vi skal trods alt lige have et par timers søvn. Derfor var det vigtigt, at hotellet lå tæt på fotolokationen.

Nyhavn hen over et døgn

Når man står i det meste af et døgn og tager billeder af den samme udsigt, kan man ikke lade være med at observere, hvad der sker, og i Nyhavn sker der mange ting. Fælles for langt de fleste af disse begivenheder er, at de ikke kommer med i det færdige billede. De udgør en historie bag billedet og er for os som fotografer en oplevelse i sig selv. Vi forestiller os, at wild-life fotografer har det på samme måde – hvor én ting er de færdige billeder, og noget andet er deres oplevelse og nærvær med naturen. Det nærvær og den forbundethed vi opnår med Nyhavn henover sådan et døgn med foto, tager vi med os, og forsøger at indkode i billedet, når vi redigerer redigerer det.

Karen Vesterager og Jacob Surland står og fotograferer til deres fotokunstværk "Et Døgn i Nyhavn".

Nyhavn er fyldt med mennesker i en stor del af døgnet, især når solen skinner, og særligt på en lørdag med sommervejr som den, vi startede på. Alle de mennesker ville vi helst ikke have med i vores færdige billede, da det ikke er den historie, vi ønsker at fortælle om Nyhavn. Vi fortæller historierne om stederne, husene og pladserne; i dette tilfælde om Nyhavn. Når vi alligevel står der en dag med så mange mennesker, er det fordi vi gerne vil have både solopgang og sommerlys fra hele døgnet med i billedet.

Vi havde valgt det perfekte døgn til at tage billederne. Der kom en fantastisk flot aftenhimmel, hvor et enkelt billede i sig selv ville være smukt. Da solopgangen kom, var det et brag af en solopgang, og den stod op præcis der, hvor vi havde forventet det. Vi kunne ikke have ønsket mere, og det er det, vi kalder opsøgt held. Nok havde vi forberedt os, men der er altid en vis mængde tilfældigheder, som man ikke kan kontrollere – vejret er en af dem.

Vi har lavet en lille youtube video der ganske kort fortæller historien bag fotokunstværket “Et døgn i Nyhavn”,

Stilladset

Der var dog en torn i øjet. En væsentlig en. Et stillads, som dækkede hele Restaurant Fyrtøjet, der ligger i Nyhavn nr. 11, var ødelæggende for den komposition, vi havde planlagt i første omgang. Vi kalder det for ‘stilladspest’ mellem os, fordi de kan forpeste et helt billede. Vi overvejede at droppe hele projektet, men gjorde vi det, var der en reel risiko for, at vi skulle vente et helt år. Vi ville gerne have solopgangen med i billedet, og det betyder, at billedet skal tages omkring midsommer, plus/minus nogle få uger.

Vi valgte at lave et par kompromiser og komponere to forskellige billeder fra en lidt anden lokation end først planlagt. Ét hvor Fyrtøjet kun lige var med i venstre side, og et andet hvor det var med, men lå længere til venstre end først planlagt. Så vil vi kunne træffe den endelige beslutning om, hvilket motiv vi ville arbejde videre med, på et senere tidspunkt. Vi havde også et tredje kamera med en helt anden komposition.

Stilladset gjorde næsten ondt at kigge på, fordi vi havde følelsen af, at vi måske spildte tiden. At bruge et helt døgn på at tage billeder af noget, som vi måske ikke kunne redde og ikke kunne få et godt billede ud af, ville være spild af tid. Men vi besluttede os for at stå det igennem, og det var heldigt, for om morgenen blev stilladset taget ned, og vi fik vores billeder af Fyrtøjet uden stillads.

Stilladset på Fyrtøjet bliver taget ned i Nyhavn tidligt om morgenen. Kl. 12 var de færdige, så vi kunne få et billede af Fyrtøjet uden stillads til vores fotokunstværk "Et Døgn i Nyhavn".
Vi opdagede lastbilen, som var der for at tage stilladset ned, da vi så afdækningsstoffet blive afmonteret. Et spirende håb opstod i os – ville de nu tage stilladset ned? Og minsandten om det ikke var præcis hvad de gjorde. Kl. 12 var stilladset faktisk helt fjernet, og vi fik vores billeder af Fyrtøjet uden stillads. Godt, at vi blev stående!

Vi var ikke de eneste der tog billeder

Nyhavn var, som sagt, proppet med mennesker hele lørdagen, fra om eftermiddagen hvor vi ankom til vi forlod Nyhavn ved midnatstid for at sove et par timer. Vi stod på skyggesiden, hvor vi også mødte andre, der tog billeder. Især turisterne tog billeder af udsigten. Der gik unge og gamle par – og nogle midt imellem – som gik romantiske ture arm i arm eller hånd i hånd. Man kan tage en runde, hvor man starter ved Mindeankeret, går ned igennem Nyhavn på solskinssiden, krydser over Nyhavnsbroen, og så op ad skyggesiden, mens man kigger over på de flotte gamle huse i Nyhavn.

På skyggesiden er der meget mere ro. Selvom der kommer biler og cyklister, er det stadig mere fredeligt og mindre hektisk end solskinssiden. Man kan høre flaskerne klirre og en glad summen fra solskinssiden. Det er sjovt at observere de forskellige typer mennesker, der skal have et billede af sig selv foran Nyhavn.

Vi bemærkede den nørdede gruppe af unge mænd, som ikke var for fine til at tage hver deres billede, hvor de poserede foran Nyhavn. Så var der de to veninder, hvor den ene var meget modelagtig og den anden mere almindelig. Hende, der lignede en model, skulle have taget ti gange så mange billeder, og hele tiden skulle der tages et nyt, fordi det stadig ikke var perfekt. Der er virkelig nogle, der ved præcis, hvilket smil de skal have på, og hvordan håret skal falde, især når det gælder selfies. Der er også forskellige selfie-kulturer. Måden, orientalske turister poserer foran en udsigt, adskiller sig f.eks. fra den måde, de fleste vestlige turister gør det på.

Da solen var gået ned, og mørket kom krybende, trods den lyse sommernat, dukkede flere fotografer op for at fange øjeblikket i den blå time. Her kan Nyhavn med alt sit lys og sine neonskilte virkelig noget, og man kan godt forstå, at kameraentusiasterne samles der. Vi talte blandt andet med en influencer, som rejser rundt i verden og laver små videoer, hvor han anmelder ‘turist hotspots’. Han hang ud længe og gik frem og tilbage. Han faldt også i snak med en dame, som også havde hængt ud længe, og de gik frem og tilbage, mens de filmede og fotograferede.

Da vi forlod Nyhavn tæt på midnat, var der fest i Nyhavn. Ikke så meget på vores skyggeside, men ovre på alle restauranterne. Kongens fødselsdag blev fejret og det var på en skøn sommeraften med de smukkeste skyer.

Tilbage kl 03

Så kommer det hårdeste tidspunkt, når man fortæller historien bag fotokunstværket “Et Døgn i Nyhavn”: Efter 2,5 timers søvn ringede vækkeuret på Hotel Maritime, og vi trak i tøjet, spiste et par kiks og drak en flaske Matilde Kakaomælk! Det er ofte vores morgenmad på disse meget tidlige morgener, hvor det helst skal gå lidt hurtigt.

Vi var tilbage i Nyhavn kl. 03, og sikke en forandring der var sket siden vi havde forladt Nyhavn lidt før midnat. I mellemtiden var Nyhavn lukket, neonskiltene var blevet slukket, og roen havde sænket sig. Vandet lå fuldstændigt blikstille, og ikke en vind rørte sig. Selvom trætheden sidder i kroppen er der noget helt særligt ved at være så tidligt oppe i ganske ædru tilstand.

Nyhavn virkede dødt, i hvert fald ved første øjekast, men der var faktisk stadig liv i Nyhavn. Der var personale fra restauranterne, som gik og ryddede op efter nattens fest. Tomme flasker blev båret ud til biler, borde blev ryddet af, stole blev stablet og overset affald blev samlet op.

Der kom også to fulde jyske fodboldfans, som annoncerede deres ankomst i god tid. Vi kunne høre dem synge højlydt, allerede da de gik oppe på Kgs. Nytorv. De sang og skrålede hele vejen ned igennem Nyhavn, kun med en enkelt tissepause. Det havde vist været en god dag, hvor deres fodboldhelte havde gjort det godt på banen. De fortsatte ned til Nyhavn 71, hvor de drejede om hjørnet, og så faldt roen igen over Nyhavn.

På et tidspunkt skiftede det, så nattens personale bliver afløst af morgenens personale og rengøringspersonale, som gør klar til en ny dag i Nyhavn. På intet tidspunkt er der helt dødt i Nyhavn.

Nyhavn vågner

Omkring kl. 05 begynder lydene fra biler at blande sig med lydene fra den rumsteren, Nyhavns personale laver. Man kan høre at, på trods af at det er søndag, er København en storby. Trafikken tager langsomt til, fra en enkelt bil i ny og næ til omkring kl. 06.30, hvor trafikken er blevet til en kontinuerlig baggrundslarm. Der er en lang række af rutineopgaver, som bliver udført i de tidlige morgentimer. Skraldebilerne suser rundt i Københavns gader, vareleverancer bliver kørt ud, enkelte taxier kører rundt med folk efter en lørdag aften, og så er der dem, der har tidlige tjanser, som er på vej til arbejde. Byen er vågnet til en søndag.

Der ankom tre lastbiler til Nyhavn mellem kl. 05.30 og 06.30. Den første var til at tage stilladset ned, den næste kom med affaldssorteringscontainere til Nyhavn, og den sidste var Hørkram, som skulle levere madvarer.

14 skraldecontainere bliver sat op i Nyhavn tidligt om morgenen, så restauranter og beværtninger kan affaldssortere. Containerne er ikke med i vores færdige fotokunstværk "Et Døgn i Nyhavn", men var bare en del af oplevelsen af at stå og fotografere det samme sted gennem et helt døgn.
Tidligere på morgenen havde vi hørt personale rydde flasker ud i biler og køre dem væk, men omkring kl. 06 ankom der en kassevogn, hvorfra der blev kørt 14 container-skraldespande ud og sat op på en lang række med åbne låg. Hen over de næste tre timer blev der sorteret en masse affald op i disse skraldespande. Det, vi kunne se og høre, var primært papkasser og flasker – ting, som muligvis er uegnede til det ellers meget smarte skraldesystem i Nyhavn.

De almindelig skraldebiler kørte kun på skyggesiden af Nyhavn. De små skraldebiler tog sig af de mindre skraldespande, mens de større skraldebiler håndterede dagrenovationen.

Vi opdagede, at solsiden af Nyhavn har sin egen skraldeordning, hvilket gjorde os nysgerrige. For det første er der nogle særlige skraldespande på den anden side, som tydeligvis er meget mere rummelige end det, der stikker op over jorden. Det var imponerende hvor store mængder af skrald personalet kunne putte ind i disse skraldespande, og da vi undersøgte det nærmere, fandt vi ud af, at der er et stort underjordisk skraldesystem, som suger affaldet fra skraldespandene væk. Systemet forbinder både lejligheder, restauranter, virksomheder og Skuespilhuset. Det er enorme mængder af skrald, der kan fjernes på denne måde – op mod 60 tons i døgnet i sommerperioden. Det er smart, men skal så alligevel suppleres af containerne til affaldssortering.

Og så var der manden med ladcyklen. Han havde også noget med skraldespandene at gøre. Ved første øjekast så det ud som om, at han pudsede dem. Det syntes vi alligevel var imponerende, men ved nærmere eftersyn kunne vi se, at det var graffiti og klistermærker, han fjernede og han havde alle mulige flasker, børster og klude i ladet på sin ladcykel.

Men hvis man lægger de forskellige informationer sammen, er det klart, at hvis der skal mange tons affald ud af Nyhavn, så skal der også immervæk en hel del nye varer ind i Nyhavn.

En Hørkram lastbil aflevere varer i Nyhavn. Den holdt i 4,5 time og lossede varer af til restauranter og beværtninger. Lastbilen er ikke med i det endelige fotokunstværk "Et Døgn i Nyhavn" men var en af alle de ting vi observerede mens vi fotograferede der gennem et helt døgn.
Vi har tidligere observeret Hørkram-lastbilen, når vi har fotograferet tidligt i Nyhavn, men vi har ikke tænkt over omfanget af dens aktivitet før nu. Den ankom kl. 06.30 og kørte igen kl. 10.55. I 4,5 time blev der losset ny mad ud til restauranterne og læsset tomme kasser retur ind i lastbilen.

Solopgang og vejrskifte

Vejrudsigten for søndag var ikke helt så lovende som lørdagens havde været, og vi holdt nøje øje med den. Et af de vigtige punkter for os var solopgangen. Vi kunne se, at der ville komme et uvejr med torden og skybrudsvarsel, men solopgangen var allerede kl. 04:37. Der ville dog gå et par timer, før solen havde bevæget sig fra horisonten til tagryggen. Vejrudsigten var stadig gavmild på det tidspunkt. Vi skulle nok få vores solopgang ved tagryggen.

Solopgangen blev et brag af en solopgang, og solen kom helt perfekt i billedet. Vi kunne ikke have ønsket os mere. Og prikken over i’et var, at de kom og tog stilladset ned.

Den tidlige morgen gled over i almindelig morgen. Der kom et par fotografer med en masse udstyr. De skulle fotografere et par modeller i Nyhavn i det bløde morgenlys. Efterhånden blev morgen til formiddag, og det gode vejr forduftede. Samtidig begyndte turisterne at vende tilbage til Nyhavn.

De første turister dukkede op omkring kl. 8.30, og der var endda nogle, vi kunne genkende fra aftenen før. De ville have den fulde oplevelse. De spærrede øjnene op, da de så, at vi stadig stod der og fotograferede.

Der var en del asiater, som gik rundt alene eller i små grupper. Blandt dem lagde vi mærke til en buddhistisk munk i sin orange kåbe, der gik rundt og fotograferede Nyhavn med sin smartphone. Han startede på solsiden, men kom også over til os. Pludselig stod han igen ovre på solsiden, men nu med et stort spejlreflekskamera og et massivt objektiv. ‘Smartphonen var nok ikke nok,’ tænkte vi. Kort efter opdagede vi, at det ikke var den samme munk, men at der faktisk var to munke, som gik sammen i Nyhavn.

Kamera med regnfrakke på. Når vi fotograferede et helt døgn i Nyhavn en sommerdag, skulle der selvfølgelig komme en byge. Regndråberne i vandet er med i en del af fotokunstværket "Et Døgn i Nyhavn".
Vi holdt fortsat nøje øje med vejrudsigten og radarfilmen og vi var forberedt. Godt nok arbejder vi med professionelt udstyr og en lille byge betyder ikke noget, men der var varslet skybrud, lyn og torden. Det er trods alt en anden snak. Derfor havde vi fundet vores ‘regnfrakker’ til kameraerne frem, så de var klar til uvejret… hvis det da ellers kom. Og det gjorde det! Først kunne vi høre tordenen rumle ind over Københavns tage og så kom regnvejret. Vi fotograferede videre i en times tid, indtil vi besluttede, at nu måtte det være nok.

Det færdige billede

“Et døgn i Nyhavn” har været et projekt, der krævede både tålmodighed, planlægning og en smule held. I alt fik vi taget ca. 3500 billeder i Nyhavn fordelt på 3 kameraer. Det tredje kamera var en nødkomposition, i tilfælde af at vi slet ikke kunne bruge optagelserne med stilladset. Hvem ved, måske det en dag ser dagens lys også.

Det kamera, vi valgte at arbejde videre med, tog 1412 billeder hen over et døgn. Vi har sammensat dem, så solopgangen er i øverste højre hjørne, og døgnet fortsætter derefter med urets retning rundt på billedet.

At sætte dem sammen til et helt billede har været udfordrende, svært og sjovt. Nyhavn er en museumshavn og derfor har de fleste af skibene master med rebværk og de ligger ikke stille. Det vil sige, at der er ikke to ens billeder hen over et døgn. At sætte det sammen til et helt billede er et kæmpe arbejde, som har taget os et par måneder.

Historien bag fotokunstværket “Et Døgn i Nyhavn” ender med resultatet “Et døgn i Nyhavn“, der nu findes i vores webshop. Det leveres nummereret og signeret med en snedkerbygget ramme og i mat-laminat.

“Et Døgn i Nyhavn” fås med dyb svæveramme i røget eg.
Det færdige fotokunstværk "Et døgn i Nyhavn" af Surland & Vesterager.
Billede af det færdige fotokunstværk “Et Døgn i Nyhavn”

Indlægget Et døgn i Nyhavn: Fotokunst, Tålmodighed og Tilfældigheder blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
30024
KVAS fotokunst, Efteråret 2024 https://onefootinrealitygallery.com/kvas-fotokunst-efteraaret-2024/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kvas-fotokunst-efteraaret-2024 Mon, 05 Aug 2024 12:43:51 +0000 https://onefootinrealitygallery.com/?p=30048 KVAS fotokunst holder en rullende udstilling i efteråret 2024. KVAS er et kunstnerisk samarbejde mellem kunstfotografer fra fire steder i Danmark. Navnet er en forkortelse for København, Vadehavet, Aarhus og Søhøjlandet. Fælles for fotograferne er, at de laver dansk stedbaseret fotokunst. Det er et samarbejde mellem: København: Surland & Vesterager. Vadehavet: Lars Roed. Aarhus: Henrik Woer. Søhøjlandet: Christian Breinbjerg. […]

Indlægget KVAS fotokunst, Efteråret 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
KVAS fotokunst holder en rullende udstilling i efteråret 2024. KVAS er et kunstnerisk samarbejde mellem kunstfotografer fra fire steder i Danmark. Navnet er en forkortelse for København, Vadehavet, Aarhus og Søhøjlandet. Fælles for fotograferne er, at de laver dansk stedbaseret fotokunst.

Det er et samarbejde mellem:

København: Surland & Vesterager.

Vadehavet: Lars Roed.

Aarhus: Henrik Woer.

Søhøjlandet: Christian Breinbjerg.

I efteråret 2024 har vi et samarbejde omkring en rullende udstilling. Den kommer til København, Vadehavet (Ribe), Aarhus og Søhøjlandet (Silkeborg). Udstillingen starter i Ribe med fernisering den 22/8 kl. 16.30

Mere om KVAS fotokunst

Der kommer løbende info om KVAS og den rullende udstilling her i efteråret 2024 på KVAS fotokunst

KVAS fotokunst er et samarbejde mellem fire danske kunstfotografer. Surland & Vesterager fra København, har her et billede af Københavns skyline med hovedbanegården i forgrunden. Christian Breinbjerg fra Søhøjlandet har et billede af en skovsti. Lars Roed fra Vadehavet har et billede af marsken og Henrik Woer har et billede af Aarhus skyline.

Indlægget KVAS fotokunst, Efteråret 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
30048
Slagelse Kunstforening, 2024 https://onefootinrealitygallery.com/slagelse-kunstforening-2024/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=slagelse-kunstforening-2024 Sun, 04 Aug 2024 11:45:00 +0000 https://onefootinrealitygallery.com/?p=30290 Udstilling i Slagelse Kunstforening i Røde Tårn, Søndre Stationsvej 1. Der er fernisering den 7. september 2024 kl. 12, hvor vi vil holde en lille talk. Åbningstiderne er torsdag, fredag og lørdag fra kl. 12-16. Vi lavet to kunstværker med Slagelsemotiver specifikt til udstillingen. Herudover udstiller vi en masse af vores andre billeder i de […]

Indlægget Slagelse Kunstforening, 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
Udstilling i Slagelse Kunstforening i Røde Tårn, Søndre Stationsvej 1. Der er fernisering den 7. september 2024 kl. 12, hvor vi vil holde en lille talk. Åbningstiderne er torsdag, fredag og lørdag fra kl. 12-16.

Plakat til Solo udstilling af Surland & Vesterager i Røde Tårn. Udstillingen afholdes af Slagelse Kunstforening. Billedet viser Vivaldi i Slagelse i aftenlys.

Vi lavet to kunstværker med Slagelsemotiver specifikt til udstillingen. Herudover udstiller vi en masse af vores andre billeder i de flotte rå bygninger.

The Upper Hill Gastropub Slagelse

Det ene Slagelsemotiv er The Upperhill Gastropub i Slagelse, med titlen “The Upper Hill og Høyer“.

Cafe Vivaldi i Slagelse og Sankt Mikkels Kirke

Det andet Slagelsemotiv er Cafe Vivaldi med titlen “Kroen og Kirken i Slagelse“.

Indlægget Slagelse Kunstforening, 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
30290
Feinschmecker Lounge, Hørsholm 2024 https://onefootinrealitygallery.com/feinschmecker-lounge-hoersholm-2024/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=feinschmecker-lounge-hoersholm-2024 Sat, 03 Aug 2024 15:25:30 +0000 https://onefootinrealitygallery.com/?p=30056 Vi udstiller vores fotokunst på livsstilsmessen FEINSCHMECKER LOUNGE den 24. og 25. august 2024. Det foregår Ved Møllen i Hørsholm. Der er gratis adgang for gæster og mange forskellige udstillere. Vi står i telt nr. 41 lige ved indgangen. Vi har billeder med fra København og nord for København og glæder os til at få […]

Indlægget Feinschmecker Lounge, Hørsholm 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
Vi udstiller vores fotokunst på livsstilsmessen FEINSCHMECKER LOUNGE den 24. og 25. august 2024. Det foregår Ved Møllen i Hørsholm. Der er gratis adgang for gæster og mange forskellige udstillere. Vi står i telt nr. 41 lige ved indgangen. Vi har billeder med fra København og nord for København og glæder os til at få besøg.

Indlægget Feinschmecker Lounge, Hørsholm 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
30056
Kunst i Pinsen, Roskilde 2024 https://onefootinrealitygallery.com/kunst-i-pinsen-roskilde-2024/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kunst-i-pinsen-roskilde-2024 Sun, 28 Apr 2024 20:51:56 +0000 https://onefootinrealitygallery.com/?p=28294 18.-20. maj 2024 kl 10-16 deltager vi med vores fotokunst på Kunst i Pinsen. Denne gang åbner vi vores hjem på Lærkevej 29, 4000 Roskilde. Der vil være åbent alle tre dage kl. 10 – 16 og vil være indgang via udestuen. Det vil være muligt at se masser af vores klassiske billeder med motiver […]

Indlægget Kunst i Pinsen, Roskilde 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
18.-20. maj 2024 kl 10-16 deltager vi med vores fotokunst på Kunst i Pinsen.

Denne gang åbner vi vores hjem på Lærkevej 29, 4000 Roskilde. Der vil være åbent alle tre dage kl. 10 – 16 og vil være indgang via udestuen.

Det vil være muligt at se masser af vores klassiske billeder med motiver fra både København og Roskilde samt andre steder.

Vi har de sidste år vundet en del priser med vores fotokunst, senest på den danske konkurrence Årets Fotograf 2024 og den internationale konkurrence FAPA – Fine Art Photography Awards. Til Kunst i Pinsen planlægger vi at lave en mindre særudstilling med nogle af vores mange præmierede billeder. Du kan læse en artikel fra Sjællandske Nyheder om vores præmier til Årets Fotograf 2024.

The Evd af Karen Vesterager, Merit i Årets Fotograf 2024
En Stille Aften på Gråbrødre Torv, merit Årets Fotograf 2024
Amagertorv set fra oven, Honourable Mention Årets Fotograf 2024
"Den Koldeste Morgen" af Karen Vesterager får tredjeplads i 10th FAPA

På Kunst i Pinsen vil vi desuden have et lille lagersalg med udvalgte billeder.

Vi håber på at mange har lyst til at lægge vejen forbi Lærkevej i Roskilde.

Indlægget Kunst i Pinsen, Roskilde 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
28294
Art Nordic, BMW Experience Center 2024 https://onefootinrealitygallery.com/art-nordic-bmw-experience-center-2024/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=art-nordic-bmw-experience-center-2024 Fri, 26 Apr 2024 09:07:00 +0000 https://onefootinrealitygallery.com/?p=26564 3.-5. maj 2024 er det muligt at opleve både Surland & Vesterager fotokunst og BMW Art Cars på kunstmessen Art Nordic i BMW Experience Center på Firskovvej i Lyngby. På kunstmessen vil der være ca. 50 udstillende nordiske kunstnere der udstiller malerier og skulpturer, og fotokunst. Der er lavet i alt 19 BMW Art Cars […]

Indlægget Art Nordic, BMW Experience Center 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
3.-5. maj 2024 er det muligt at opleve både Surland & Vesterager fotokunst og BMW Art Cars på kunstmessen Art Nordic i BMW Experience Center på Firskovvej i Lyngby.

På kunstmessen vil der være ca. 50 udstillende nordiske kunstnere der udstiller malerier og skulpturer, og fotokunst.

Der er lavet i alt 19 BMW Art Cars i samarbejde med forskellige store internationale kunstnere. De tre BMW Art Cars, som udstilles for første gang nogen sinde i Danmark på Art Nordic, er:

Alexander Calder / BMW 3.0 CSL / 1975
Andy Warhol / BMW M1 / 1979
Jeff Koons / BMW M3 GT2 / 2010

Vi er selvfølgelig meget stolte over at udstille med så prominente kunstnere.

Åbningstiderne på Art Nordic er som følger:

Fredag d. 3. maj: kl. 16.00 – 19.00 – Early Access 

Lørdag d. 4. maj: kl. 10.00 – 18.00  

Søndag d. 5. maj: kl. 10.00 – 16.00

Vi har et antal fribilletter, som vi gerne uddeler til interesserede, hvis du har lyst til at opleve fotokunst og BMW Art Cars på Art Nordic.

Du finder os på stand 24. Vi kommer blandt andet til at have vores nye billede af Børsen med på udstillingen. Vi glæder os til at se dig på udstillingen.

Fotokunst af Børsen
Børsen ved aftentide

Indlægget Art Nordic, BMW Experience Center 2024 blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
26564
Årets Fotograf for andet år i træk https://onefootinrealitygallery.com/arets-fotograf-for-andet-ar-i-traek/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=arets-fotograf-for-andet-ar-i-traek Tue, 16 Apr 2024 15:48:42 +0000 https://onefootinrealitygallery.com/?p=28242 Søndag den 14. april 2024 uddelte dff/Dansk Fotografisk Forening medaljer og kårede Årets Fotograf 2024. Det var en flot konkurrence og et hyggeligt netværksarrangement, som gav os mulighed for at mødes og snakke med alle vores gode kollegaer landet over. Vi er meget overvældede over resultatet. Jacob Surland blev Årets Fotograf for andet år i […]

Indlægget Årets Fotograf for andet år i træk blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
Søndag den 14. april 2024 uddelte dff/Dansk Fotografisk Forening medaljer og kårede Årets Fotograf 2024. Det var en flot konkurrence og et hyggeligt netværksarrangement, som gav os mulighed for at mødes og snakke med alle vores gode kollegaer landet over. Vi er meget overvældede over resultatet. Jacob Surland blev Årets Fotograf for andet år i træk. Desuden vandt vi 2 guldmedaljer, 2 sølvmedaljer og 5 bronzemedaljer til sammen og lidt mere konkurrenceteknisk, så fik vi 2 x Distinction, 15 x Merit og 17 x Honourable Mention. Så det var en god dag.

De to af vores billeder, der scorede højest antal point fik hver 85 point og dermed en distinction. Det udløste hhv. en bronzemedalje for Karen i kategorien “Natur / Wildlife” og en guldmedalje for Jacob i kategorien “Fine Art / Frit emne”. Når samme pointtal udløser hhv. en bronzemedalje og en guldmedalje skyldes det at den klart hårdeste kategori i dette års konkurrence, var “Natur / Wild Life”, hvor Karen fik sin bronzemedalje.

Karen Vesterager fik en bronzemedalje for sit billede “Waves at Little Beach”. Billedet fik samtidig en “Distinction”.
Jacob Surland vandt kategorien “Fine Art / Frit Emne” med en guldmedalje for sit billede “Door into the Unknown”. Billedet fik samtidigt en “Distinction”.

De resterende medaljebilleder fra Årets Fotograf

Du kan se billedet “Sagafjord Roskilde” i vores webshop.

Tak til Kristian Stigel for at tage billedet af Jacob på scenen med trofæet.

Indlægget Årets Fotograf for andet år i træk blev først udgivet på Surland & Vesterager.

]]>
28242