Byen er uforudsigelig
Som kunstfotografer i byen, arbejder vi med det begreb vi kalder ‘opsøgt held’. Det er blevet noget, som vi italesætter overfor os selv og vores omverden og er blevet en del af vores mindset. Vi kontrollerer udvalgte parametre, og udnytter det vi bliver givet. Vi er ikke bare heldige, men vi kan ikke kontrollere alle parametre. Byen er uforudsigelig.
En studiefotograf arbejder i et kontrolleret miljø og har fuld kontrol over stort set alle parametre. Nogle af de vigtigste parametre er hvilket lys der skal lægges og hvad der er foran kameraet. En dygtig studiefotograf kan således skabe sin vision igennem perfekt placeret modeller, objekter og opsætning af lys og så selvfølgelig en perfekt komposition.
Forberedelsesmuligheder
Den luksus har vi ikke. Når vi bevæger os ud for at tage billeder, så må vi tage byen som den er.
Vi ved at det bliver mørkt om aftenen efter solen er gået ned og at det forbliver mørkt indtil lidt før solen står op. I hvert fald i Danmark. Vi har en god ide om, hvornår på uge og dagen, der er mange mennesker på gaden og hvornår der er få. Vi kan også kigge i vejrudsigten, så har vi en idé om vejret. Det kan være vigtigt, hvis vi f.eks. jagter en perfekt spejling i vandet, regnvåde gader, eller gerne vil bruge tåge i kompositionen. På den måde kan vi forsøge at kontrollere enkelte parametre, når vi planlægger en fototur.
Et eksempel på et billede, hvor vejrudsigten har været styrende for, hvornår vi tog ud og fotografere på en bestemt lokation, er Karens billede “Up to Standard”, hvor refleksionen i vandet er et vigtigt element i kompositionen.
Når man tager billeder i byen som vi gør, så er der så mange andre forhold, som er helt udenfor vores kontrol. Holder der biler? Er der stilladser? Er der lys i vinduerne? I det hele taget er der en helt masse parametre som vi ikke kan kontrollere. I et eller andet omfang, så må vi acceptere byen som den er, når vi kommer ud i den. Man kan selvfølgelig holde øje med hvornår stilladser sættes op og tages ned, komme forbi en lokation ofte, fotografere søndag aften fremfor fredag aften, men egentlig kontrol har vi aldrig.
Hvordan opstod begrebet “opsøgt held”
Begrebet “opsøgt held” opstod i 2017 i kølvandet på et salg af Jacob Surlands “The Standard in Copenhagen“. Det var en anden fotograf der købte billedet og Jacob stod og snakkede lidt sammen med ham om billedet, da han leverede det. Den anden fotograf fortalte, at han havde selv forsøgt at tage billeder af bygningen mange gange, men aldrig fået et han syntes var godt nok. Han spurgte så, hvordan Jacob havde fået slukket lamperne under baldakinen og Jacob svarede, at det var held. De havde været slukket da han kom forbi med kameraet.
Hvis man studerer billedet, så gør det faktisk forskellen for billedet, at de lamper er slukkede. Det giver en jævn grøn farve både over og under baldakinen, hvilket skaber en god harmoni i billedet. Når lamperne er tændt så er der et meget hidsigt gult lys på den murene på underetagen, samtidigt med, at overetagen er meget mørk giver det en meget stor kontrast som ikke klæder billedet. At lyset er tændt i restauranten fortæller om liv og det er den perfekte kombination til dette billede. Det fremhæver kontrasten mellem tomhed og forladthed, overfor livet med lyset i restauranten.
Opsøgt held
Det fik ham til at tænke.
Det var jo held at lamperne under baldakinen var slukket, men det var ikke held, at han stod der med kamera da mørket faldt på, da lokationen og bygningen var inkluderet i den fototur der var planlagt for den konkrete aften. Det at Jacob fik et særligt billede den aften, er det vi vil kalde opsøgt held.
Vi er siden dengang blevet bevidste om ‘det opsøgte held’ og det er blevet noget, som vi italesætter overfor os selv og vores omverden. Det er blevet en del af vores mindset. Vi kontrollerer udvalgte parametre, og udnytter det vi er blevet givet. Vi er ikke bare heldige, men vi kan ikke kontrollere alle parametre. Byen er uforudsigelig.