I dette indlæg kan du læse historien bag fotokunstværket “Et døgn i Nyhavn”. Fra nøje planlægning og udfordringer med stilladser til den perfekte solopgang – samt nogle af de mange oplevelser, vi havde, mens vi fotograferede gennem et helt døgn i Nyhavn.

Vi startede på Kongens fødselsdag i 2024

På Kongens fødselsdag i 2024 stod vi i Nyhavn og fotograferede for at kunne lave værket “Et døgn i Nyhavn“. Vi startede midt på en skøn lørdag eftermiddag, hvor solen skinnede, og folk hyggede sig, som man gør det bedst på en sommerdag i Nyhavn. Vi startede om eftermiddag, og solen skinnede. Det var perfekt sommervejr, og Nyhavn summede af liv. Havnerundfarterne, både Nettobådene og de lidt finere Copenhagen Canal Tours-både, sejlede lystigt frem og tilbage, fyldte med turister med deres mobiltelefoner. Der kom også enkelte havkajakker, som vendte rundt inde i Nyhavn.

Forud for, at vi stillede os op dér og fotograferede, havde der været en del planlægning. Vi havde studeret solens placering hen over året og taget prøvebilleder for at se, hvilken brændvidde billedet skulle tages med for at komme tættest på den vision, vi havde for billedet. Vi ønskede at få solopgangen med i billedet, og det betød, at det skulle tages i ugerne omkring midsommer. For at det skulle lykkes, krævede det et meget specialiseret objektiv, som er ekstremt vidvinkel uden at være et fiskeøje-objektiv.

Til dette billede var der to ting, som var vigtige for os. For det første at få solopgangen med i billedet, og for det andet at få en spejling af husene i vandet. Vi holdt derfor øje med vejrudsigten, og da den sagde, at det ville blive vindstille og nogenlunde skyfrit, bookede vi overnatning på Hotel Maritime i Peder Skrams Gade, som ligger lige i nærheden. I de lyse nætters tid er natten meget kort, og vi skal trods alt lige have et par timers søvn. Derfor var det vigtigt, at hotellet lå tæt på fotolokationen.

Nyhavn hen over et døgn

Når man står i det meste af et døgn og tager billeder af den samme udsigt, kan man ikke lade være med at observere, hvad der sker, og i Nyhavn sker der mange ting. Fælles for langt de fleste af disse begivenheder er, at de ikke kommer med i det færdige billede. De udgør en historie bag billedet og er for os som fotografer en oplevelse i sig selv. Vi forestiller os, at wild-life fotografer har det på samme måde – hvor én ting er de færdige billeder, og noget andet er deres oplevelse og nærvær med naturen. Det nærvær og den forbundethed vi opnår med Nyhavn henover sådan et døgn med foto, tager vi med os, og forsøger at indkode i billedet, når vi redigerer redigerer det.

Nyhavn er fyldt med mennesker i en stor del af døgnet, især når solen skinner, og særligt på en lørdag med sommervejr som den, vi startede på. Alle de mennesker ville vi helst ikke have med i vores færdige billede, da det ikke er den historie, vi ønsker at fortælle om Nyhavn. Vi fortæller historierne om stederne, husene og pladserne; i dette tilfælde om Nyhavn. Når vi alligevel står der en dag med så mange mennesker, er det fordi vi gerne vil have både solopgang og sommerlys fra hele døgnet med i billedet.

Vi havde valgt det perfekte døgn til at tage billederne. Der kom en fantastisk flot aftenhimmel, hvor et enkelt billede i sig selv ville være smukt. Da solopgangen kom, var det et brag af en solopgang, og den stod op præcis der, hvor vi havde forventet det. Vi kunne ikke have ønsket mere, og det er det, vi kalder opsøgt held. Nok havde vi forberedt os, men der er altid en vis mængde tilfældigheder, som man ikke kan kontrollere – vejret er en af dem.

Stilladset

Der var dog en torn i øjet. En væsentlig en. Et stillads, som dækkede hele Restaurant Fyrtøjet, der ligger i Nyhavn nr. 11, var ødelæggende for den komposition, vi havde planlagt i første omgang. Vi kalder det for ‘stilladspest’ mellem os, fordi de kan forpeste et helt billede. Vi overvejede at droppe hele projektet, men gjorde vi det, var der en reel risiko for, at vi skulle vente et helt år. Vi ville gerne have solopgangen med i billedet, og det betyder, at billedet skal tages omkring midsommer, plus/minus nogle få uger.

Vi valgte at lave et par kompromiser og komponere to forskellige billeder fra en lidt anden lokation end først planlagt. Ét hvor Fyrtøjet kun lige var med i venstre side, og et andet hvor det var med, men lå længere til venstre end først planlagt. Så vil vi kunne træffe den endelige beslutning om, hvilket motiv vi ville arbejde videre med, på et senere tidspunkt. Vi havde også et tredje kamera med en helt anden komposition.

Stilladset gjorde næsten ondt at kigge på, fordi vi havde følelsen af, at vi måske spildte tiden. At bruge et helt døgn på at tage billeder af noget, som vi måske ikke kunne redde og ikke kunne få et godt billede ud af, ville være spild af tid. Men vi besluttede os for at stå det igennem, og det var heldigt, for om morgenen blev stilladset taget ned, og vi fik vores billeder af Fyrtøjet uden stillads.

Vi var ikke de eneste der tog billeder

Nyhavn var, som sagt, proppet med mennesker hele lørdagen, fra om eftermiddagen hvor vi ankom til vi forlod Nyhavn ved midnatstid for at sove et par timer. Vi stod på skyggesiden, hvor vi også mødte andre, der tog billeder. Især turisterne tog billeder af udsigten. Der gik unge og gamle par – og nogle midt imellem – som gik romantiske ture arm i arm eller hånd i hånd. Man kan tage en runde, hvor man starter ved Mindeankeret, går ned igennem Nyhavn på solskinssiden, krydser over Nyhavnsbroen, og så op ad skyggesiden, mens man kigger over på de flotte gamle huse i Nyhavn.

På skyggesiden er der meget mere ro. Selvom der kommer biler og cyklister, er det stadig mere fredeligt og mindre hektisk end solskinssiden. Man kan høre flaskerne klirre og en glad summen fra solskinssiden. Det er sjovt at observere de forskellige typer mennesker, der skal have et billede af sig selv foran Nyhavn.

Vi bemærkede den nørdede gruppe af unge mænd, som ikke var for fine til at tage hver deres billede, hvor de poserede foran Nyhavn. Så var der de to veninder, hvor den ene var meget modelagtig og den anden mere almindelig. Hende, der lignede en model, skulle have taget ti gange så mange billeder, og hele tiden skulle der tages et nyt, fordi det stadig ikke var perfekt. Der er virkelig nogle, der ved præcis, hvilket smil de skal have på, og hvordan håret skal falde, især når det gælder selfies. Der er også forskellige selfie-kulturer. Måden, orientalske turister poserer foran en udsigt, adskiller sig f.eks. fra den måde, de fleste vestlige turister gør det på.

Da solen var gået ned, og mørket kom krybende, trods den lyse sommernat, dukkede flere fotografer op for at fange øjeblikket i den blå time. Her kan Nyhavn med alt sit lys og sine neonskilte virkelig noget, og man kan godt forstå, at kameraentusiasterne samles der. Vi talte blandt andet med en influencer, som rejser rundt i verden og laver små videoer, hvor han anmelder ‘turist hotspots’. Han hang ud længe og gik frem og tilbage. Han faldt også i snak med en dame, som også havde hængt ud længe, og de gik frem og tilbage, mens de filmede og fotograferede.

Da vi forlod Nyhavn tæt på midnat, var der fest i Nyhavn. Ikke så meget på vores skyggeside, men ovre på alle restauranterne. Kongens fødselsdag blev fejret og det var på en skøn sommeraften med de smukkeste skyer.

Tilbage kl 03

Så kommer det hårdeste tidspunkt, når man fortæller historien bag fotokunstværket “Et Døgn i Nyhavn”: Efter 2,5 timers søvn ringede vækkeuret på Hotel Maritime, og vi trak i tøjet, spiste et par kiks og drak en flaske Matilde Kakaomælk! Det er ofte vores morgenmad på disse meget tidlige morgener, hvor det helst skal gå lidt hurtigt.

Vi var tilbage i Nyhavn kl. 03, og sikke en forandring der var sket siden vi havde forladt Nyhavn lidt før midnat. I mellemtiden var Nyhavn lukket, neonskiltene var blevet slukket, og roen havde sænket sig. Vandet lå fuldstændigt blikstille, og ikke en vind rørte sig. Selvom trætheden sidder i kroppen er der noget helt særligt ved at være så tidligt oppe i ganske ædru tilstand.

Nyhavn virkede dødt, i hvert fald ved første øjekast, men der var faktisk stadig liv i Nyhavn. Der var personale fra restauranterne, som gik og ryddede op efter nattens fest. Tomme flasker blev båret ud til biler, borde blev ryddet af, stole blev stablet og overset affald blev samlet op.

Der kom også to fulde jyske fodboldfans, som annoncerede deres ankomst i god tid. Vi kunne høre dem synge højlydt, allerede da de gik oppe på Kgs. Nytorv. De sang og skrålede hele vejen ned igennem Nyhavn, kun med en enkelt tissepause. Det havde vist været en god dag, hvor deres fodboldhelte havde gjort det godt på banen. De fortsatte ned til Nyhavn 71, hvor de drejede om hjørnet, og så faldt roen igen over Nyhavn.

På et tidspunkt skiftede det, så nattens personale bliver afløst af morgenens personale og rengøringspersonale, som gør klar til en ny dag i Nyhavn. På intet tidspunkt er der helt dødt i Nyhavn.

Nyhavn vågner

Omkring kl. 05 begynder lydene fra biler at blande sig med lydene fra den rumsteren, Nyhavns personale laver. Man kan høre at, på trods af at det er søndag, er København en storby. Trafikken tager langsomt til, fra en enkelt bil i ny og næ til omkring kl. 06.30, hvor trafikken er blevet til en kontinuerlig baggrundslarm. Der er en lang række af rutineopgaver, som bliver udført i de tidlige morgentimer. Skraldebilerne suser rundt i Københavns gader, vareleverancer bliver kørt ud, enkelte taxier kører rundt med folk efter en lørdag aften, og så er der dem, der har tidlige tjanser, som er på vej til arbejde. Byen er vågnet til en søndag.

Der ankom tre lastbiler til Nyhavn mellem kl. 05.30 og 06.30. Den første var til at tage stilladset ned, den næste kom med affaldssorteringscontainere til Nyhavn, og den sidste var Hørkram, som skulle levere madvarer.

De almindelig skraldebiler kørte kun på skyggesiden af Nyhavn. De små skraldebiler tog sig af de mindre skraldespande, mens de større skraldebiler håndterede dagrenovationen.

Vi opdagede, at solsiden af Nyhavn har sin egen skraldeordning, hvilket gjorde os nysgerrige. For det første er der nogle særlige skraldespande på den anden side, som tydeligvis er meget mere rummelige end det, der stikker op over jorden. Det var imponerende hvor store mængder af skrald personalet kunne putte ind i disse skraldespande, og da vi undersøgte det nærmere, fandt vi ud af, at der er et stort underjordisk skraldesystem, som suger affaldet fra skraldespandene væk. Systemet forbinder både lejligheder, restauranter, virksomheder og Skuespilhuset. Det er enorme mængder af skrald, der kan fjernes på denne måde – op mod 60 tons i døgnet i sommerperioden. Det er smart, men skal så alligevel suppleres af containerne til affaldssortering.

Og så var der manden med ladcyklen. Han havde også noget med skraldespandene at gøre. Ved første øjekast så det ud som om, at han pudsede dem. Det syntes vi alligevel var imponerende, men ved nærmere eftersyn kunne vi se, at det var graffiti og klistermærker, han fjernede og han havde alle mulige flasker, børster og klude i ladet på sin ladcykel.

Men hvis man lægger de forskellige informationer sammen, er det klart, at hvis der skal mange tons affald ud af Nyhavn, så skal der også immervæk en hel del nye varer ind i Nyhavn.

Solopgang og vejrskifte

Vejrudsigten for søndag var ikke helt så lovende som lørdagens havde været, og vi holdt nøje øje med den. Et af de vigtige punkter for os var solopgangen. Vi kunne se, at der ville komme et uvejr med torden og skybrudsvarsel, men solopgangen var allerede kl. 04:37. Der ville dog gå et par timer, før solen havde bevæget sig fra horisonten til tagryggen. Vejrudsigten var stadig gavmild på det tidspunkt. Vi skulle nok få vores solopgang ved tagryggen.

Solopgangen blev et brag af en solopgang, og solen kom helt perfekt i billedet. Vi kunne ikke have ønsket os mere. Og prikken over i’et var, at de kom og tog stilladset ned.

Den tidlige morgen gled over i almindelig morgen. Der kom et par fotografer med en masse udstyr. De skulle fotografere et par modeller i Nyhavn i det bløde morgenlys. Efterhånden blev morgen til formiddag, og det gode vejr forduftede. Samtidig begyndte turisterne at vende tilbage til Nyhavn.

De første turister dukkede op omkring kl. 8.30, og der var endda nogle, vi kunne genkende fra aftenen før. De ville have den fulde oplevelse. De spærrede øjnene op, da de så, at vi stadig stod der og fotograferede.

Der var en del asiater, som gik rundt alene eller i små grupper. Blandt dem lagde vi mærke til en buddhistisk munk i sin orange kåbe, der gik rundt og fotograferede Nyhavn med sin smartphone. Han startede på solsiden, men kom også over til os. Pludselig stod han igen ovre på solsiden, men nu med et stort spejlreflekskamera og et massivt objektiv. ‘Smartphonen var nok ikke nok,’ tænkte vi. Kort efter opdagede vi, at det ikke var den samme munk, men at der faktisk var to munke, som gik sammen i Nyhavn.

Det færdige billede

“Et døgn i Nyhavn” har været et projekt, der krævede både tålmodighed, planlægning og en smule held. I alt fik vi taget ca. 3500 billeder i Nyhavn fordelt på 3 kameraer. Det tredje kamera var en nødkomposition, i tilfælde af at vi slet ikke kunne bruge optagelserne med stilladset. Hvem ved, måske det en dag ser dagens lys også.

Det kamera, vi valgte at arbejde videre med, tog 1412 billeder hen over et døgn. Vi har sammensat dem, så solopgangen er i øverste højre hjørne, og døgnet fortsætter derefter med urets retning rundt på billedet.

At sætte dem sammen til et helt billede har været udfordrende, svært og sjovt. Nyhavn er en museumshavn og derfor har de fleste af skibene master med rebværk og de ligger ikke stille. Det vil sige, at der er ikke to ens billeder hen over et døgn. At sætte det sammen til et helt billede er et kæmpe arbejde, som har taget os et par måneder.

Historien bag fotokunstværket “Et Døgn i Nyhavn” ender med resultatet “Et døgn i Nyhavn“, der nu findes i vores webshop. Det leveres nummereret og signeret med en snedkerbygget ramme og i mat-laminat.