18.-20. maj 2024 kl 10-16 deltager vi med vores fotokunst på Kunst i Pinsen.
Denne gang åbner vi vores hjem på Lærkevej 29, 4000 Roskilde. Der vil være åbent alle tre dage kl. 10 – 16 og vil være indgang via udestuen.
Det vil være muligt at se masser af vores klassiske billeder med motiver fra både København og Roskilde samt andre steder.
Vi har de sidste år vundet en del priser med vores fotokunst, senest på den danske konkurrence Årets Fotograf 2024 og den internationale konkurrence FAPA – Fine Art Photography Awards. Til Kunst i Pinsen planlægger vi at lave en mindre særudstilling med nogle af vores mange præmierede billeder. Du kan læse en artikel fra Sjællandske Nyheder om vores præmier til Årets Fotograf 2024.
På Kunst i Pinsen vil vi desuden have et lille lagersalg med udvalgte billeder.
Vi håber på at mange har lyst til at lægge vejen forbi Lærkevej i Roskilde.