Enhver kunstner må have sin Mona Lisa. Et værk som man har skabt, hvor man synes at alt er lykkedes. Et værk man er særligt stolt af. Det her er min Mona Lisa. Jeg kalder værket “On the way home“.
Værket er taget som et dagslysbillede i Frankrig lige i nærheden af Val d’lsère. Karen kørte bilen og jeg sad og tog billeder ud af forruden af bilen. Jeg så tårnet i højre side nærme sig og jeg tog tre billeder af det og det her er det tredje.
On The Way Home
Ud over en fin komposition, så rummer billedet ikke noget særligt som udgangspunkt. Der mangler lys og stemning, der mangler alt det som vi begge to synes er spændende at have i et færdigt kunstværk. Det rummer en tom og øde stemning, men det er ikke det vi arbejder med.
Billedet blev dog ved med at ligge og rumstere i baghovedet på mig og 4 år senere så fandt jeg billedet frem igen. Der skulle gøre noget – noget drastisk. Derfor besluttede jeg mig for, at lave det om til et natbillede med en diset stemning. Jeg tog billeder af skyer som jeg kunne bruge til at male tåge med.
Jeg var fra start besluttet på, at det ikke skulle være 100% naturtro til virkelighedens verden. Jeg besluttede mig derfor, for at lade gadelamperne lyse ligesådan som spotlights, fremfor at lade dem lyse bredt op, som en rigtig gadelampe gør det. De lodrette lyskegler fungerer som et stærkt kompositionselement i billedet og er med til at forstærke tårnets lodrette linier.
Ligeledes har jeg valgt at male lys i et par af vinduerne, men uden at der er noget noget indhold i vinduerne, for at give det et mere malerisk og tegnefilmsagtigt udtryk.
Projektet lykkedes ikke hverken første eller anden gang. Der fungerede magien ikke. Det var først i tredje forsøg at det lykkedes at få magien og illusionen til at virker og jeg havde min Mona Lisa.
Prikken over i’et i billedet er damen med paraplyen. Hun er ikke i det oprindelige billede, men for en sjælden gangs skyld synes jeg, at der manglede et menneske i billedet. Jeg huskede hende fra et andet billede taget i Strasbourg et par år senere og flyttede hende til denne by.
Hun havde en paraply med, hvorfor jeg skulle til at lave regn på billedet og det var dét som var med til at binde billedet sammen og gøre det til min Mona Lisa.
Jeg var fra start klar over, at jeg havde lavet noget som jeg var særligt stolt over. Derfor bestilte jeg allerede nummer 1 i en særlig luksuriøs indramning fra Grafik og Foto. Jeg besluttede mig også for, at der kun skulle være 10 værker i stedet for de normale 30 værker. Det er således et særligt eksklusivt værk.
Værket leveres kun i én størrelse og én indramning og som den rigtige Mona Lisa, så er værket ikke ret stort. De ydre rammer ca H: 70cm x B: 50cm, men selve billedet er kun 38x59cm.
I 2023 deltager værket i verdensmesterskaberne (World Photographic Cup 2023) i foto i kategorien Digital Kunst. Den 23. januar afgøres det i Nashville om det går videre til finalen i Singapore til marts.
I perioden fra 6. januar 2023 til 3. februar 2023 kan værket ses hos Galleri Haraldur.eu sammen med vores udstilling “Har du SET din by?”. Dette værk er et bonus værk på udstillingen.
Dette er min Mona Lisa.
–Jacob Surland