Hjem \ Udsmykning af virksomhed

Udsmykning af virksomhed

Vi hjælper virksomheder med at finde de af vores kunstværker, formater og materialer, der passer til rummene og den måde, de bruges på.

Kunstværk af Surland & Vesterager der hænger i en tandlægeklinik.

Original kunst til mødelokaler, klinikker, kontorer og receptioner

Udsmykning af virksomhed handler om at bruge kunst bevidst i de rum, hvor medarbejdere, kunder, borgere og samarbejdspartnere møder virksomheden. Original kunst kan give kontorer, mødelokaler, receptioner, klinikker og bestyrelseslokaler mere karakter, ro og identitet, men også noget at tale om.

Vi er Surland & Vesterager Fine Art Photography – et kunstnerpar, der skaber fotobaserede kunstværker i spændet mellem fotografi og maleri. Vores værker tager udgangspunkt i virkelige steder, men er ikke dokumentariske fotografier. De er kunstneriske fortolkninger af byrum og bygninger.

Vi hjælper virksomheder med at finde de af vores kunstværker, formater og materialer, der passer til rummene og den måde, de bruges på. Vi ser blandt andet på, hvor værket skal hænge, hvor stort formatet bør være, om værket skal være roligt eller mere markant, hvordan lyset falder i rummet, og om der er behov for akustiktryk.

Kunstværker af Surland & Vesterager hos en frisør.

Sådan foregår et forløb om udsmykning af din virksomhed med vores kunst

01

Vi taler om virksomheden, rummene og behovet.

02

Vi vurderer, hvilke typer værker der passer til lokalerne.

03

Vi ser på format, placering, materialer og eventuel akustikløsning.

04

Vi udvælger relevante eksisterende værker eller drøfter muligheden for et særskilt kunstværk.

05

Vi finder en løsning, der passer til rummets funktion og virksomhedens visuelle identitet.

Hvorfor arbejde med udsmykning?

Udsmykning af virksomhed er kunstnerisk indretning af erhvervsrum med originale værker, der understøtter rummets funktion og virksomhedens visuelle identitet.

Det kan være kunst til et mødelokale, hvor rummet skal virke roligt og koncentreret. Det kan være et markant værk i en reception, hvor virksomheden ønsker at skabe et tydeligt første indtryk. Det kan også være kunst til en klinik, et venteværelse eller et kontormiljø, hvor værkerne skal give rummet varme, nærvær og noget at fordybe sig i.

Kunst på arbejdspladsen er ikke kun dekoration. Den bliver en del af den samlede oplevelse af virksomheden.

Kunstværk af Surland & Vesterager i mødelokale

Kunst til mødelokaler og bestyrelseslokaler

Kunst til mødelokaler og bestyrelseslokaler bør understøtte rummets funktion. Et mødelokale skal kunne rumme koncentration, dialog og beslutninger. Kunsten må gerne være markant, men den bør ikke dominere rummet på en måde, der bliver forstyrrende.

Et velvalgt kunstværk kan give mødelokalet identitet og gøre det mere mindeværdigt. Det kan også fungere som samtalestarter, især når virksomheden har kunder, samarbejdspartnere eller gæster i lokalet.

Til bestyrelseslokaler vælger mange virksomheder større værker med mere tyngde. Her kan kunsten være med til at give rummet autoritet, ro og et mere gennemført udtryk.

Kunstværker af Surland & Vesterager i venteværelse.

Kunst til klinikker, venteværelser og behandlingsrum

Kunst til klinikker og venteværelser har ofte som hovedformål at skabe atmosfære.

I venteværelser, behandlingsrum, speciallægeklinikker, fysioterapiklinikker og tandlægeklinikker kan kunst være med til at gøre oplevelsen mindre klinisk og mere menneskelig. Et værk kan skabe ro, give patienten noget at se på og gøre rummet mere nærværende.

Vores sanselige byrum og stedportrætter egner sig godt til denne type rum, fordi de rummer stemning og detaljer, som man kan gå på opdagelse i, i kortere eller længere tid.

Billede fra butiks- og mødelokale hos en erhvervsdrivende.

Kunst til butikslokaler, frisører, hotellobbyer og restauranter

Virksomheder der sælger luksusprodukter eller højkvalitets oplevelsesprodukter, har brug for kunst med kant.

Lækker kunst med kant kan fungere som samtalestarter og samtidig underbygge virksomhedens fortælling om kvalitet.

Kunstværk af Surland & Vesterager i receptionsområde

Kunst til receptioner og fællesarealer

Receptionen er ofte det første rum, en besøgende møder. Derfor er kunst i receptioner og fællesarealer en mulighed for at give virksomheden et tydeligere visuelt aftryk.

Et større værk kan skabe en stærk første oplevelse og samtidig gøre rummet mere personligt. I fællesarealer kan kunsten være med til at samle rummet og give medarbejdere og gæster noget fælles at orientere sig omkring.

Her kan det være relevant at arbejde med større formater eller serier af værker.

Billeder til kontormiljø af Surland & Vesterager

Kunst til kontor

Kunst til kontorer kan være med til at gøre arbejdsrum mindre anonyme og mere sanselige. I mange virksomheder er væggene præget af  neutrale farver og funktionelle materialer. Her kan et kunstværk give rummet en anden dybde.

Vores værker fungerer godt i kontormiljøer, fordi de rummer mange detaljer, lag og stemninger. De bidrager både hvis til miljøet hvis man hurtigt går forbi dem, men de kan også tåle at blive set på igen og igen.

Til kontorer anbefaler vi ofte værker, der skaber ro og karakter uden at forstyrre arbejdssituationen.

Akustiktryk til virksomheder

Akustiktryk kombinerer kunstnerisk udsmykning med en praktisk funktion. Udvalgte værker kan leveres som akustiktryk, hvor billedet trykkes på et lydabsorberende materiale.

Det kan være relevant i områder, hvor der færdes mange mennesker og hvor der er mange hårde overflader, der giver dårlig akustik.

Akustiktryk er især velegnede, når virksomheden ønsker store værker, der både bidrager visuelt og forbedrer rummets lydmiljø.

Eksisterende værker eller et særskilt kunstværk til virksomheden

De fleste virksomheder vælger eksisterende værker fra vores kunstneriske produktion.

I særlige tilfælde kan vi også skabe et særskilt kunstværk med udgangspunkt i et sted, der har betydning for virksomheden. Det kan være virksomhedens bygning, et nærliggende byrum, en historisk adresse eller et sted, der knytter sig til virksomhedens identitet.

Det skal dog forstås som et kunstværk – ikke som almindelig erhvervsfotografering. Vi dokumenterer ikke blot en bygning. Vi arbejder kunstnerisk med stedet og skaber et værk på samme niveau og med samme proces som vores øvrige produktion.

Original kunst – ikke erhvervsfotografering

Vi tilbyder ikke traditionel erhvervsfotografering.

Vores arbejde er kunstnerisk. Fotografiet er udgangspunktet, men det færdige værk opstår gennem en omfattende proces, hvor lys, farver og rum bearbejdes, indtil motivet bliver til en fortolkning af stedet.

Det betyder, at et særskilt værk til en virksomhed ikke skal forstås som en opgavefotografering, men som produktion af et originalt kunstværk skabt med udgangspunkt i et sted.

Ofte stillede spørgsmål om udsmykning af virksomhed

Kan virksomheder købe kunst til kontoret?

Ja, virksomheder kan købe original kunst til kontorer, mødelokaler, receptioner, klinikker, venteværelser og andre erhvervsrum. Kunsten kan enten vælges blandt eksisterende værker eller i særlige tilfælde skabes med udgangspunkt i et sted med betydning for virksomheden.

Hvilken kunst passer til mødelokaler?

Kunst til mødelokaler bør passe til rummets funktion. Den skal gerne skabe ro, karakter og samtaleværdi uden at dominere mødet. Større værker med dybde og detaljer fungerer ofte godt i mødelokaler og bestyrelseslokaler.

Kan kunst bruges i klinikker og venteværelser?

Ja, kunst kan være særligt velegnet i klinikker og venteværelser, hvor den kan gøre rummet mindre anonymt og mere sanseligt. Kunst kan give patienter og besøgende noget at fordybe sig i og bidrage til en roligere atmosfære.

Kan værkerne laves som akustiktryk?

Ja, udvalgte værker kan leveres som akustiktryk. Det kan være relevant i mødelokaler, receptioner, klinikker og kontormiljøer, hvor kunsten både skal have visuel effekt og bidrage til bedre akustik.

Kan vi få et kunstværk af vores egen bygning?

I særlige tilfælde kan vi skabe et kunstværk med udgangspunkt i virksomhedens bygning eller et sted med betydning for virksomheden. Det skal forstås som et originalt kunstværk – ikke som almindelig erhvervsfotografering.

Kan virksomheder afskrive køb af kunst?

Virksomheder kan i mange tilfælde afskrive original kunst, hvis værket bruges erhvervsmæssigt og opfylder de gældende krav. Den konkrete skattemæssige behandling bør altid afklares med virksomhedens revisor.

Kontakt os om kunstnerisk udsmykning

Kontakt os, hvis I overvejer at købe vores kunst til kontor, mødelokale, reception, klinik, venteværelse eller bestyrelseslokale.

Vi hjælper gerne med at finde en løsning, der passer til rummene – uanset om det handler om et enkelt værk, en samlet udsmykning, akustiktryk eller et særskilt kunstværk skabt med udgangspunkt i et sted med betydning for virksomheden.

Kontakt om udsmykning

Surland & Vesterager
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.