Et døgn med Irmahønen
Karen Vesteragers kunstværk “Et Døgn med Irmahønen” tog 1,5 år at lave, fra den første idé om, at hun ville lave et billede med Irmahønen, til kunstværk nr. 1 var til salg i gallerierne. De første par forsøg på at lave et billede blev for ordinære, men så opstod idéen med at det skulle være et helt døgn med Irmahønen i ét billede, inspireret af “Empire of Light” af Magritte.
Herefter begyndte den næste fase af planlægningen…. Hen over året flytter solnedgangen sig fra et punkt i nordvest til et i sydvest. Med et planlægningsværktøj, kunne Karen se, at i midten af juli måned, gik solen ned der hvor hun gerne ville have den i billedet. Midt i juli er natten ikke ret lang, så Jacob og Karen bookede et værelse på det nærmeste hotel, så den smule søvn de kunne få ikke blev brugt på transport. Det blev til 2,5 times søvn. Hen over et døgn fik Karen taget 2200 billeder af Irmahønen og Irmahønen fik imens lagt 10.800 æg. Det tog Karen et par måneder, at få sat mere end 100 af de 2200 billeder sammen til det færdige resultat.
I billedet er det dag øverst til venstre, solnedgang henover tagene samt i spejlingen i vandet, aften i striben af cafeer, nat til højre og solopgang i vandet nederst til venstre.
Værket er udsolgt.
Yderligere information
NB: Ved bestilling af kunstværker, så skal du forvente 3-6 ugers leveringstid, med mindre vi har værket på lager.
Fribilletter bliver fremsendt så hurtigt som vi ser ordren.
Gavekort er elektroniske og fremsendes ved gennemført betaling.
Spørgsmål om køb af kunstværket
Er dette et originalt Limited Edition-kunstværk?
Ja. Værket er en del af en begrænset edition fra Surland & Vesterager og leveres signeret og nummereret. Der fremstilles samlet højst 30 kunstværker af det samme motiv på tværs af de forskellige editions og størrelser.
Hvad får jeg, når jeg køber et værk fra Surland & Vesterager?
Du køber et færdigt fysisk kunstværk, som er signeret og nummereret som en del af den pågældende Limited Edition. Den konkrete størrelse, ramme og materialetype fremgår af oplysningerne på denne produktside.
Kan jeg få kunstværket i en anden størrelse?
Ofte ja. Mange værker kan fremstilles i andre størrelser end dem, der vises direkte i webshoppen. Mulighederne afhænger af det konkrete motiv og den resterende edition. Kontakt os med den ønskede størrelse, så kan vi fortælle, hvad der er muligt.
Hvor lang er leveringstiden på et kunstværk?
Hvis værket ikke allerede er på lager, skal du normalt regne med cirka 3–6 ugers leveringstid. Kunstværkerne fremstilles og færdiggøres individuelt, så leveringstiden er længere end for almindelige lagerprodukter.
Hvordan er kunstværket indrammet?
Rammetype og materiale fremgår af det enkelte værk på denne side. Mange af vores værker leveres i en dyb svæveramme, og rammerne bliver håndbygget på snedkeri i Danmark.
Kan jeg se, hvordan kunstværket vil se ud hjemme hos mig?
Størrelsen har stor betydning for, hvordan et kunstværk opleves på en væg. Hvis du er i tvivl om størrelse eller proportioner, er du velkommen til at kontakte os. På værker, hvor funktionen er tilgængelig, kan du også bruge “Se på din væg” til at få en visuel idé om værkets størrelse i rummet.





